09.10.2017

EU-kommissionen besøgte sidste uge C2C CC som en del af den løbende kontrol med det EU Life-støttede klimatilpasningsprojekt. Alt blev godkendt og monitorerne fik konkret indsigt i, hvordan projektet skaber værdi.

Der var rigtigt klimatilpasnings-vejr i Silkeborg da EU Kommissionens monitorer besøgte Region Midtjylland for at følge op på arbejdet i C2C CC. Aage Ebbesen fra Silkeborg Kommune fortalte blandt andet om slusesystemet, der indgår i arbejdet med en ny vandstandsmodel for Gudenåen.

Der var rigtigt klimatilpasnings-vejr i Silkeborg da EU Kommissionens monitorer besøgte Region Midtjylland for at følge op på arbejdet i C2C CC.

Der blev terpet økonomi og administration til mindste detalje, da EU-kommissionen 3. og 4. oktober var på såkaldt monitor-besøg hos Coast to Coast Climate Challenge. Både økonomi, registreringer og den generelle fremdrift i projektet fik dog stemplet "fuld ud tilfredsstillende" efter besøget, der også bød på et afbræk i papirarbejdet.

C2C CC har et samlet budget på 90 mio. kroner – af dem kommer 52 mio. kroner fra EU Life, og derfor følger Kommissionen naturligvis projektet tæt. Blandt andet i form af to årlige såkaldte monitoreringsbesøg.

- Det betyder, at der er en række objektive kriterier og en masse dokumentation, som vi bare skal have styr på, og det selvfølgelig dejligt at kunne konstatere, at det har vi også, siger Dorthe Selmer projektleder på C2C CC i Region Midtjylland.

På sluse-tur i regnvejr

De to dages monitorering bestod hovedsageligt af nøjsomt papirarbejde i Silkeborg. Dog blev der tid til en fremvisning af slusesystemet i Gudenåen. Aage Ebbesen fra Silkeborg Kommune fortalte, hvordan slusen tænkes ind i arbejdet med en ny vandstandsmodel der kan håndtere øgede vandmængder, der indgår i delprojektet C12.

Monitorerne var glade for at få et mere konkret indblik i  klimatilpasningsarbejde – og for at understrege det med de stigende vandmængder, foregik den guidede tur selvfølgelig i silende dansk efterårsregn – Læs mere om organisering og finansiering af C2C CC her: http://www.c2ccc.eu/om-c2c-cc/