Lars er leder af Central Denmark EU Office (CDEU), som er Midtjyllands kontor i Bruxelles. CDEU arbejder med at sikre midtjyske partnere adgang til europæisk samarbejde og de muligheder, EU tilbyder. Desuden fokuserer kontoret på interessevaretagelse, hjemtag af EU-midler, europæisk synliggørelse af midtjyske styrkepositioner, grænseoverskridende læring og erfaring samt kompetenceudvikling.

CDEU var sammen med Region Midtjylland initiativtager til Coast to Coast Climate Challenge.

Lars har lang erfaring med europæisk samarbejde og EU efter en årrække i Bruxelles. Forud for sit nuværende job har Lars bl.a. arbejdet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence og Erhvervsministeriet.